Mellem 1927 og 1939 skrev Wilhelm Reich en række bøger, hvis formål var at forlige psykoanalysen og marxismen – en teori om individet med en teori om samfundet.
Reichs udgangspunkt var hans teori om orgasmens funktion. Ved at spørge, hvorfor hans patienter ikke kunne give sig hen i orgasmen, blev Reich trin for trin ført ud over det individuelle plan og over i sociologien og antropologien. Han blev overbevist om, at årsagen til menneskets plager ikke lå i mennesket selv, men i omverdenen.
Bogen indeholder en gennemgang af Reichs bøger og artikler fra denne periode og undersøger, hvor meget der stadig er aktuelt hos Reich. Den slutter med beskrivelsen af Reichs kropsterapi og biologiske eksperimenter i perioden efter bruddet med kommunistpartiet og den psykoanalytiske sammenslutning.