Bogen er skrevet af en psykolog, som refleksivt ønsker at forstå, hvilken betydning den videnskabelige psykologis indlejring i bestemte historiske, sociale, politiske og økonomiske sammenhænge har for det, videnskaben fortæller om menneskelivet. En af bogens grundtanker er, at det, der kan kaldes identitetsspørgsmålet – “Hvem er jeg?” – er et spørgsmål, der inviterer til en bestemt form for selvfortolkning, og at materialet og redskaberne til denne form for selvfortolkning i dag i høj grad er tilvejebragt af psykologien som kulturel aktør. Identitetsspørgsmålet besvares i dag af de fleste ud fra primært psykologiske kategorier og ikke fx religiøse eller etiske. I bogen forsøger jeg altså at arbejde ud fra en historisk bevidsthed, der siger, at ikke bare psykologiens genstandsfelt (som jeg vil bestemme som menneskers meningsfulde aktiviteter i sociale praksisser), men også den videnskabelige undersøgelse af dette genstandsfelt, er historisk betingede.
Bogen sætter identitetsspørgsmålet i centrum og søger at give svar på, hvorfor så mange mennesker i dag er så optaget af dette spørgsmål. Identitets forskningens bedstefar, psykologen Erik H. Erikson, hævdede, at vi historisk set først begynder at tale om identitet i det øjeblik, identiteten bliver et problem (ifølge Fink, 1991:208).