Den 11.11.11 anholdes Pierre Flensborg i Mexico City, anklaget for at ville smugle diktatoren Gaddafis søn over grænsen. I 533 dage sidder danskeren i nogle af Mexicos værste fængsler. Flensborg hævder at være uskyldigt fængslet — og journalist Mads Brügger kommer på sagen. Under gravearbejdet opdager Brügger imidlertid, at intet i Pierre Flensborgs liv er, hvad det giver sig ud for at være.
En dokumentarisk beretning om en journalists nedstigning i underverdenen, fra Mexico City over San Diego til Houston i Texas — i jagten på sandheden om 11.11.11.