På stille observerende måde slentrer flanøren Niels Barfoed omkring i (Nyhavns-)kvarteret og kommenterer personer, episoder, møder og miljøer. Erindringen vækkes af og til, og fortiden træder frem. Det er klogt, underfundigt, uhyre indsigtsfuldt og velskrevet. Man hører en stemme og mærker et temperament, der trods sine 91 år er åbent og nysgerrigt og vendt mod omverdenen.
