«Etiske øjeblikke» handler om den slags etik i humanistisk forskning, som giver hovedbrud, selvom der er formuleret klare regler for ansvarlig forskningspraksis.
Bogen undersøger 11 forskellige hovedbrud i en række fagligt-personlige beretninger. Forfatterne trækker afgørende momenter i deres forskning frem, hvor noget strammede til, gav efter eller stod klart. De bruger disse etiske øjeblikke som en mulighed for at afsøge etik i studier, der involverer alt fra jord, arkiver, robotter, mennesker og statuer til klipklapper, tekstbeskeder, udstødelse, bjerge, regnorme og tugthuse — og for at få øje på den forskningsetik, der ellers nemt kan blive væk.
