Serotonin

at tale til sin kvinde eller til sin mand som man ville tale til sin hund – muliggør en ubetinget og varig kærlighed.

I Frankrig var enhver myndig person fri »til at komme og gå«, det var ikke nogen forbrydelse at forlade sin familie.

Marcel Proust i slutningen af »Den genfundne tid« med en bemærkelsesværdig frimodighed at ikke blot relationer med folk fra selskabslivet, men selv venskabelige relationer faktisk ikke giver én noget af betydning, at de ganske enkelt er spild af tid, og at det, i modsætning til hvad folk fra de bedre kredse tror, slet ikke er intellektuelle samtaler en forfatter har gavn af, men »små eventyr med unge piger i blomst

Men jeg har intet gjort, jeg er blevet ved med at finde mig i dette modbydelige fornavn Florent-Claude, det eneste jeg har opnået hos visse kvinder (Camille og Kate, men det kommer jeg til, det kommer jeg til), er at de begrænsede sig til Florent, i det øvrige samfund har jeg intet opnået, på dette punkt såvel som på næsten alle andre har jeg ladet mig puffe hid og did af omstændighederne, jeg har udvist en slående mangel på evne til at tage mit liv i egne hænder, den mandighed der lod til at udgå fra mit djærve og firskårne ansigt, fra mine mejslede træk, var i virkeligheden kun bluff, ren og skær svindel – som jeg ganske vist ikke var ansvarlig for, Gud har rådet over mig, men jeg var, i virkeligheden var jeg og havde aldrig været andet end en skvattet lille svans, og jeg var allerede seksogfyrre år nu, jeg havde aldrig været i stand til at tage kontrol over min tilværelse, kort sagt forekom det meget sandsynligt at den anden halvdel af mit liv, i den første halvdels billede, blot ville blive en langtrukken, smertefuld undergang.

Det er en lille tablet, hvid, oval og delelig.

Den skaber ikke noget og forandrer ikke noget; den fortolker. Det der var uigenkaldeligt, gør den forbigående; det der var uundgåeligt, gør den vilkårligt. Den leverer en ny fortolkning af livet – mindre rig, mere kunstig og præget af en vis stivhed. Den giver ikke nogen form for lykke, ikke engang reel lindring, dens virkning er af en anden art: Ved at gøre livet til en række formaliteter gør den det muligt at lade som om. Dermed hjælper den menneskene med at leve, eller i det mindste med ikke at dø – i et stykke tid.

landbruget er en tung industri som båndlægger vigtig produktionskapital til fordel for et lille eller slet intet afkast, ja, i Aymerics tilfælde et negativt afkast):

for øjeblikket intet begær, hvad talrige filosoffer, det var i det mindste mit indtryk, havde betragtet som en misundelsesværdig tilstand; det var buddhisterne i det store og hele på bølgelængde med. Men andre filosoffer og samtlige psykologer betragtede tværtimod dette fravær af begær som patologisk og usundt.

man bliver aldrig budt velkommen af englænderen, englænderen er næsten lige så racistisk som japaneren som han på en vis måde er en light-udgave af),

hvad hollænderne angik, var de virkelig nogle ludere, de satte sig hvor som helst, en race af flersprogede og opportunistiske handelsfolk, det er hvad hollænderne er, det kan aldrig siges for ofte

det er ikke fremtiden, det er fortiden som slår én ihjel, som vender tilbage og piner én og udhuler én og ender med rent faktisk at slå én ihjel.