Min mor var besat

Min far arbejdede om dagen på Amtssygehuset og læste HD, en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse, om aftenen. Altid sad han i stuen med sine bøger og notater, mens hun måtte klare alt det huslige arbejde og os børn.

„Det er en fantastisk bog, netop i forhold til vores diskussion om mor, opdagede jeg i sidste uge. Helmuth Friis skriver, at synden hverken har noget med sex eller alkohol eller løgn at gøre. Synden er ikke at tage livet alvorligt. Synden er ikke at se livet som en gave og ikke at værne om den gave. Synden er at give op. Et af kapitlerne hedder simpelthen, ‘Synden er glædesløsheden’. Og glædesløsheden er også en form for egocentricitet.“
„Det er en god bog.

ine bødler,“ kalder jeg min kæreste og mine to nærmeste venner, som nu vil sørge for, at jeg bliver „levende begravet“.

Mos, Jukke, Morten og Ina

Jannes døtre samt Lisa og Andrea føler jeg

kæreste, vores elskede børn og et par søde, unge medbeboere, nærmest i en form for familiekollektiv, hvor der altid er liv og mennesker, og jeg er ydermere begavet med en ekskone,

Jeg kan ikke længere skrive, arbejde og holde foredrag, men endnu mere foruroligende er de tanker og forestillinger, som begynder at dominere min bevidsthed.

Bente Hjorth Madsen sig til mig i lobbyen og fortalte, at hun havde haft min mor som patient, både i gruppeforløb og til individuelle samtaler på Psykiatrisk Hospital i Risskov tilbage i 80’erne.

For første gang i mit liv fortalte jeg et andet menneske om angsten for, at min mor skulle begå selvmord

‘jeg kan ikke klare det mere’, og ‘du må komme og hjælpe mig’