Endnu en bog fra makkerparret Fupz og Bregnhøi, som synes gang på gang at kunne supplere hinanden helt rigtigt. Fupz’ finurlige tekster spiller velafbalanceret sammen med Bregnhøi skæve og farverige tegninger.
Der var engang denne her mand, som godt kunne lide at bruge penge — og det gjorde han så, lige indtil at han ikke havde flere. Han prøvede at låne lidt af sine venner, men efter lidt tid var der ikke rigtig nogen, der gad låne ham penge længere. Nå, tænkte manden, så må jeg hellere finde mig et job. Det eneste job, han kunne få, var at passe nogle grimme børn, som ingen andre gad passe. Det gad han heller ikke rigtig, ihvertfald ikke i begyndelsen, men det viste sig, at sådan nogle grimme børn faktisk godt kan være rigtig søde …