pletter. Så stiller han sig ved de andre, de tre står tæt i en klump.
»Altså, hvad pokker er meningen. Jeg skal tidlig op, passe mit job.«
Den høje lægger en arm på hans skulder, ikke voldsomt, men med en vis autoritet. Michaels far basker fugleagtigt.
»Vær venlig at følge med,« siger betjenten og peger på bilen.
»Jeg er familie-far, det er nonsens, det er ...«
»Det siger de alle,« lyder det.
Michaels far vender ryggen til, går ind i huset men kommer hurtigt tilbage i en brun jakke.
»Fuldstændig ude af proportioner,« skræpper han.
De nærmer sig bilen, de to betjente rager op på hver side af ham. Han går dem kun til skuldrene.