Joan stak notesbogen i lommen og ville tage et par nærbilleder af kvindens ansigt, da hendes åbne, klare blik ramte ham.
‘Hvorfor skete det her?’ spurgte øjnene.
Joan røg bagover. I hans verden var esoteriske fænomener latterlige, men lige der sitrede hele hans krop. Det var, som om kvinden ville i kontakt med ham. Få ham til at forstå, at han ingenting forstod, og at det ikke var i orden.
Joan kunne ikke se væk, for stadigvæk lå der nye spørgsmål på lur i disse smukke, levende øjne.
‘Hvem er jeg, Joan?’
‘Hvor kommer jeg fra?’
‘Hvad er mit navn?’
Joan lagde sig på knæ foran hende.
“Jeg skal nok finde ud af det,” sagde han og lukkede hendes øjne i. “Det lover jeg.”