Druknehuset

DRUKNEHUSET er en roman, der myldrer af liv og indirekte tegner et portræt af afslutningen på Danmarks storhedstid: Slavehandlen ophører, søherredømmet forsvinder, Norge må afstås til Sverige og riget går bankerot. Og midt i det enorme sammenbrud sidder Ernst Schimmelmann.
København 1807. I et palæ i Norgesgade (nu Bredgade) tårner problemerne sig op om Kronprinsens finansminister Ernst Schimmelmann. Den offensive neutralitetspolitik, som Schimmelmann selv har været hovedmanden bag, har tirret englænderne, og de diplomatiske forhandlinger er gået i hårdknude. Samtidig er udbyttet af Schimmelmanns sukkerrørsplantager på De Vestindiske Øer mildt sagt elendigt. Han mistænker svindel og kalder sin forvalter og slavefoged hjem fra øerne, så han må forklare sig. Og som om det ikke var nok, finder han en morgen et drivvådt lig lænet mod sin hoveddør. Det ligner en uvenlig hilsen. Men hvad er motivet? Politimand Evensen tilkaldes og begynder sin opklaring. Et net af forbrydelser kommer til syne, som alle har deres udspring på De Vestindiske Øer.
Den værste ulykke er stadig i vente, da den engelske flåde stævner ned gennem Øresund.

”Det er, som om samtidsromanen først kan blive groft vellignende, når den foregår for 200 år siden, og som om Maria Helleberg lost in past bliver stadig mere akut nærværende.”
— Lars Bukdahl, Weekendavisen

”DRUKNEHUSET er en flot komponeret historie, skrevet med et stort sanseligt schwung, og det er Danmarkshistorie helt uden pynt.”
— Else Cornelius, Berlingske Tidende