Chico er forælderløs og i en tid levede han endda på gaden i Lissabon, indtil han fandt Padre Américos gård for gadedrenge i det nordlige Portugal. Padre Américo er en god og forstående mand. Han forstod, da Chico måtte forlade gården og hjælpe den 8-årige gadedreng Pedro til Spanien for at finde en ny familie. Og han forstod også, at Chico måtte rejse tværs gennem Spanien på æselryg uden andet formål end at møde mennesker. Og han forstår nu også, at Chico har fundet sit mål. Han vil lede efter den godhed, som han er overbevist om, lever i alle mennesker. Dét er nemlig Chicos store håb. At godheden vil sejre til sidst…
«Chicos store håb» er sidste del i serien om Chico, men kan sagtens læses som en selvstændig roman.
Estrid Ott vandt Kulturministeriets børnebogspris for “Chicos lange vandring”, der er den første bog i serien.
Bogen er skrevet I og med samtidens sprog og retskrivning.
Estrid Ott (1900–1967) var en dansk forfatter og journalist, der blev kendt for sin store produktion af børnebøger. Estrid Ott debuterede i 1923. Det blev en noget anderledes debut, da bogen blev til i samarbejde med moren Olga Ott.
Estrid Ott blev uddannet journalist ved Vestjyllands Folkeblad, og fik senere ansættelse ved Berlingske Tidendes udenrigsredaktion. I jobbet som korrespondent dækkede hun vinterkrigen mellem Finland og Sovjet i 1939–40. Inspirationen fra Finland og andre nordlige egne er til at mærke i Estrid Otts forfatterskab, hvor flere af bøgerne finder sted i Lapland, på Svalbard eller i Grønland, hvor hun også boede for en periode.
Estrid Ott nåede at producere mange bøger, førend hun fik sit egentlig gennembrud med bogserien om Chico, der er et portugisisk gadebarn. Første bind i serien “Chicos lange vandring” vandt Kulturministeriets børnebogspris i 1958.
Estrid Ott har udgivet en række bøger under pseudonymet Magnus Moen.
