pantelåneren, der viste, at hun havde pantsat to armbånd. Dem havde han ikke vidst, at hun havde. „Så kunne jeg se, at hun snød. Og så forlod jeg hende. Men først gav jeg hende et par på skrinet. Og sagde, hvad hun var for en. Jeg sagde, at det eneste hun var ude på, var at forlyste sig med mig. Som jeg sagde til hende, forstår De, hr. Meursault: „Du kan slet ikke se, at folk er misundelige på dig, fordi jeg hjælper dig til at have det godt. Du vil nok forstå senere, hvor godt du havde det.““
Han havde slået hende til blods. Han havde ellers aldrig slået hende. „Jeg smækkede hende et par, men det var nærmest kærligt. Hun råbte lidt op. Jeg lukkede skodderne, og så endte det, som det plejede. Men nu er det alvor. Og efter min mening har jeg ikke straffet hende nok.“