Emile eller Om opdragelsen

Jeg ønsker, at naturen skal være hans eneste lærer, og at han ikke har andre modeller end genstandene selv. Jeg forlanger, at han skal have selve originale

De have at barnet skal bevare sin oprindelighed, så værn om den lige fra det øjeblik barnet kommer til verden. Man må bemægtige sig det straks efter fødselen og ikke slippe det, før det er blevet voksent, ellers vil ens forehavende aldrig lykkes. Ligesom moderen er den naturlige amme, således er faderen den naturlige lærer. De må enes om fordelingen af deres hverv og være enige om deres system, således at barnet kan gå fra den enes hånd over i den andens. Det bliver bedre opdraget af en fornuftig, jævnt oplyst fader end af verdens dygtigste lærer.

Enten gør vi det som barnet ønsker, eller også kræver vi af barnet hvad vi selv ønsker. Enten giver vi efter for barnets luner, eller vi tvinger det til at give efter for vore. Der er ingen mellemvej: enten kommanderer barnet, eller også bliver det kommanderet

Men nedlader mødrene sig til selv at amme deres børn, blomstrer familielivet op: naturlige følelser vågner i alle hjerter, og landet bliver atter befolket. Dette første punkt, ja, dette punkt alene vil gøre alt godt igen. Kærligheden til hjemmet er den bedste modgift mod slette sæder. Børnenes pasning, som man tror er et besvær, bliver en fornøjelig syssel. Det bevirker, at faderen og moderen bliver mere uundværlige og derfor kærere for hinanden, og således knyttes det ægteskabelige bånd fastere imellem dem

Men nedlader mødrene sig til selv at amme deres børn, blomstrer familielivet op: naturlige følelser vågner i alle hjerter, og landet bliver atter befolket. Dette første punkt, ja, dette punkt alene vil gøre alt godt igen. Kærligheden til hjemmet er den bedste modgift mod slette sæder. Børnenes pasning, som man tror er et besvær, bliver en fornøjelig syssel. Det bevirker, at faderen og moderen bliver mere uundværlige og derfor kærere for hinanden, og således knyttes det ægteskabelige bånd fastere imellem dem.

Vil De føre menneskene tilbage til opfyldelse af deres første pligter, så begynd med mødrene. De vil blive forbavset over den omvæltning, De afstedkommer. Fra dette første skridt på fordærvelsens vej: at mødrene vægrer sig ved at amme deres børn, kan alt udledes; ethvert moralsk begreb opløses, de naturlige følelser afstumpes i alle hjerter, hjemmene gør et dødt og glædesløst indtryk, det rørende billede af en opvoksende familie fængsler ikke mere fædrene og vækker ikke fremmedes ærbødighed; man har mindre agtelse for en moder, hvis børn man ikke ser; der er intet sammenhold i familierne, intet dagligt samvær til styrkelse af blodets bånd. Det er, som om der efterhånden hverken er fædre, mødre eller børn, hverken brødre eller søstre;

Al vor visdom består i slaviske fordomme. Alle vore skikke er udtryk for underkastelse, ufrihed og tvang. Det civiliserede menneske fødes, lever og dør i trældom. Ved dets fødsel bliver det syet ind i et svøb; ved dets død bliver det sømmet inde i en kiste; i den tid hvor det har menneskelige træk, er det lænkebundet af vore institutioner.

vor visdom består i slaviske fordomme. Alle vore skikke er udtryk for underkastelse, ufrihed og tvang. Det civiliserede menneske fødes, lever og dør i trældom. Ved dets fødsel bliver det syet ind i et svøb; ved dets død bliver det sømmet inde i en kiste; i den tid hvor det har menneskelige træk, er det lænkebundet af vore institutioner.

Men i betragtning af de menneskelige forholds omskiftelighed, i betragtning af vort århundredes uro og rastløshed, som i løbet af en menneskealder vender op og ned på alting, kan man så tænke sig en mere vanvittig metode end at opdrage et barn ud fra den forudsætning, at det aldrig skal forlade sit værelse, at det altid vil være omgivet af sine tjenestefolk? Hvis et sådant ulykkeligt væsen tager et eneste skridt på jorden, hvis det blot går ned ad en trappe, vil det være fortabt. Det er ikke på den måde man lærer barnet at tåle smerter; man opøver det blot til at føle de

Altså opdragelse, vejledning og undervisning er tre ting, hvis formål er lige så forskellige som ammen, skolelæreren og hovmesteren. Men denne deling er uheldig; skal barnet ledes på rette måde, bør det kun følge en enkelt vejleder.