Min søster har fået mig til at læse Knut Hamsun, Karen Blixen og Selma Lagerlöf, folk, hvis bøger jeg aldrig ville gå i gang med af egen drift. Selma Lagerlöfs Jerusalem er en fantastisk bog. De svenske pilgrimmes længsel efter Dalälven. Jeg tænker altid på den bog, når jeg bor på The American Colony Hotel i Jerusalem. Hotellet ligger i den bygning, hvor pilgrimmene boede i sin tid. Min søster og jeg er sammen på den måde. Det er ikke rodfæstet i ideen om at sidde ved et kaffebord, mens man siger: ”Hvor er det dejligt at se dig.” Det fremgår … it emerges … at vi har et spirituelt fællesskab med udgangspunkt i vores barndomshjem. I tætte forhold fremsætter man ikke deklarationer. Det gør man i politik. Blodets bånd er stærkere.