Voldtægt. Jeg havde nægtet mig selv at sætte navn på det hele weekenden. Men nu eksploderede ordet og satte verden i stå. Dræbte tiden og standsede mit åndedræt. Så kraftfuldt var det. Men det var sandt. Det var rigtigt. Han havde voldtaget mig. Jeg tørrede næsen, og snottet trak glinsende spor over gåsehuden på min hånd. For fanden, hvor var jeg dog åndssvag! Jeg havde vel ikke været i tvivl om hvad han ville? Hvad alle ville når man kyssede til en fest, og så trak sig væk fra de andre. Det var for fanden ikke raketvidenskab. Men hvorfor havde jeg ikke vidst… Hvorfor havde jeg ikke forudset…? For helvede, hvor var jeg dum! DUM! DUM! FUCKING DUM!