Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
I «Den bestøvlede kat» fortæller museumsdirektøren en gammel historie. Det handler om en mand, der kom til byen og arbejdede på teglværket. Hvor han kom fra, vidste ingen, men egnens sprog talte han ganske gebrokkent. Når han ikke arbejdede, som ingen anden på egnen kunne, forførte han egnens mest dydige piger. Ja, faktisk fik han gjort borgmesterens datter gravid, så hendes far smed hende ud, og hun måtte flytte hjem til sin besvangrer. Det er denne kvinde, museumsdirektøren selv nedstammer fra, og det var først, da hendes mand forlod hende uden et ord, at hun for alvor viste sit værd.
Willy-August Linnemann (1914–1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for «Døden må have en årsag».
