”Det er jeg altså ked af …” Det var ikke sjovt at stå udenfor i kulden, og alle så ud, som om de hellere ville sidde indenfor i beredskabslokalet og nyde den gode julemad.
Eve grinede. ”Det er ikke dig. Han gør det med alle. I hvert fald alle dem, han kan lide …”
Okay, så. Dette var åbenbart den forhindring, man skulle forcere for at komme med på holdet. Det havde hun respekt for, man kunne ikke være for forsigtig, når ens arbejde indebar den slags risici, mandskabet blev konfronteret med hver dag.
”Callie! Derovre …” råbte Ben, og det gav et sæt i hende. Hun havde allerede stillet sig langt fra mandskabet, og det sted, han havde udpeget, udelukkede enhver form for gode fotos af den imaginære ildebrand.
Hun løb lydigt hen til sin anviste plads, og han nikkede med et tilbageholdt grin. ”Okay. Tak, alle sammen.”