Indtil han for nogle år siden gik på pension, havde han nået at arbejde som rådgiver for fire præsidenter på Balkan – Slobodan Milošević og Vojislav Koštunica i Serbien, Radovan Karadžić i Republika Srpska i Bosnien og Milo Đukanović i Montenegro. Desuden ønskede to arabiske diktatorer – Saddam Hussein og Muammar Gaddafi – at hyre ham som rådgiver. Han afslog begge tilbud med den begrundelse, at deres henvendelser kom så sent, at han ikke kunne gøre noget for at redde dem.