Ja, men jeg takker kun Gud for, at jeg ikke dræbte dette Menneske."
„Å, hvorfor det? En gal Hund har man jo ligefrem den Pligt at skyde ned."
„Ja, men et Menneske har man ikke Lov til at dræbe. Det er urigtigt!"
„Så, hvorfor det? Hvem véd overhovedet, hvad der er rigtigt, og hvad der ikke er det. — Det er ikke givet os Mennesker at dømme herom, vi tager gerne fejl i dette Punkt."
„Ja, men du véd da nok, at man ikke må gøre sin Næste Skade," sagde Pierre, som til sin Glæde mærkede, at hans Ven begyndte at få Interesse for Samtalen.
„Men hvor kan jeg vide, hvad der skader ham; det, der er godt for én, er måske det modsatte for en anden. Nej, jeg kender kun to absolutte Onder: Samvittighedsnag og Sygdom, og Lykken består blot i, at man er fri for disse plager. Kan man undgå dem, siger jeg, og få Lov at leve uden at bekymre sig om andre, så forlanger jeg ikke mere af Livet."