Disse tanker blev for nylig sat i perspektiv, da Michelle var i Afrika:
Jeg stod i Zimbabwe i forbindelse med et velgørenhedsprojekt og havde været så ulykkelig og grædt og grædt og grædt på grund af min skilsmisse, og så stod jeg pludselig der og kiggede på, hvordan de har det dernede. De har jo ingenting, og så tænkte jeg på, hvor ligegyldigt det er, at jeg er blevet skilt. Der er ikke noget i hele verden, der er mere ligegyldigt, end at jeg er blevet skilt. Hvad er sandsynligheden for, at han var den eneste mand, jeg kunne elske i hele verden? Tænk dig at sige det helt alvorligt: “Han var den eneste mand ud af flere milliarder …”. Så når man sidder og har lidt ondt af sig selv og sætter sig selv i en offerrolle, så prøv lige at huske på, at hjemme i det hjem, du bor i, omringet af det kvarter, du bor i, med den by, der er rundt om det, og det land, du befinder dig i, så er det simpelthen så ligegyldigt, hvad du gør og mislykkes med. Det er fløjtende ligegyldigt. Vi er ikke vigtige. Vi er ikke andet, end hvad vi gør os selv til. Vi skal ikke være så skide selvhøjtidelige