Forfatteren Dagmar Nielsen fra Sigerslev gik også under navnet “Danmarks Dagmar”. Hendes umiddelbare hjertevarme og smittende fortællerglæde har glædet læsere og radiolyttere igennem mange år. Her har hun samlet de bedste af sine små fortællinger i en bog, der følger årets gang. Med udgangspunkt i sin lille landsby beretter hun om tilværelsens store og små ting — om at erobre en ny egn som tilflytter, om vintermorgener i selskab med slægtens gamle, om at hente brænde i skoven og om fastelavnsskikke før og nu. Hun har øje for forårets mirakler, hun ved besked om høstens strenge slid og stille glæder, og hun fortæller bevægende om dengang hun og tvillingesøsteren som 12-årige kom ud at tjene hos fremmede hver sit sted.
Men hun kaster også lys over samfundsproblemer: de ældre og sindslidendes dårlige forhold og de katastrofer, der truer økologien. Hun finder ord for julens fællesskab og nytårets eftertanke, og midt i det hele slår selve eventyret ud: en flyrejse til venner i Rom dumper ned fra himlen (og «man skal ikke altid gå ud om en fristelse — tænk, hvis den aldrig kom igen!”).
Dagmar Nielsen (1925–1996) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur, essays og tekster til oplæsning i Danmarks Radio. Hendes romaner kredser hovedsageligt om menneskets hverdage, landsbyliv og nærmiljø samt de problemer, man både som samfund og menneske må kæmpe med. Dagmar Nielsen var gift med science fiction-forfatteren Niels E. Nielsen.
