I Byen findes ingen vindere — kun folk, der spiller for at tabe.
Dørmanden Bull har brugt det meste af sit liv på at flygte ud af Byens skygger. Men da hans kone Laura bliver voldtaget og ender i koma, tvinges Bull til at konfrontere både sine indre og ydre dæmoner i jagten på gerningsmanden.
Overgrebet på Laura viser sig nemlig at have rødder dybt ned i Byens betændte årer, hvor alle har en skjult agenda, og det eneste man kan stole på er, at man ikke kan stole på nogen.
For i Byen spiller alle et spil, og inden længe indser Bull, at prisen for at spille med er med livet som indsats.
Et spil for tabere er en hyldest til de amerikanske, hårdkogte detektivfortællinger. En højintens page-turner krydret med masser af action og moderne tematikker om køn, familie
og magt.
Rune Nøhr (f. 1982) har en BA i Litteraturvidenskab og en baggrund inden for TV-marketing hos blandt andet Discovery Channel og TV 2. Han har tidligere udgivet noveller i diverse antologier og arbejdet som tekst— og manusforfatter i film-, TV— og computerspilbranchen.
Et spil for tabere er hans debutroman.