Han ser på Summer. „Han har fødselsdag nytårsdag.“
„Garrett-dag,“ siger G automatisk, før han vender sig om for at hilse på mig og Hollis og de andre fra holdet, der har taget turen til Brooklyn. Summer får et hurtigt kram og et kys på kinden. „Godt at se dig, Summertime. Har du sat ild til et studenterforeningshus?“
„Oh my god. Nej. Jeg har ikke sat ild til noget!“ Hun skuler til sin bror.
„Bro, alle stirrer på dig,“ siger Hollis pludselig og smiler stort til Garrett.
Hollis har ret – der er indtil flere, der har drejet hovedet i vores retning. De fleste af dem, der er her, er alt for fulde til at lægge mærke til deres omgivelser, men nogle af dem har genkendt Garrett. Han er en af de mest succesrige nye spillere i Bruins historie, så det overrasker mig ikke, at han også tiltrækker sig opmærksomhed uden for Boston.
„De begynder sikkert snart at gøre nar ad mig,“ siger han mut. „Vi tabte til Islanders i går aftes. Det endte fem-fire.“
„Ja, men du lavede hattrick,“ svarer Hannah. „Hvis man gør nar ad en spiller, der har scoret hattrick, er man bare en dum idiot.“
„Kan en idiot være andet end dum?“ spørger Dean med et smil.
„Åhr, hold kæft, Di Laurentis. Du ved, hvad jeg mener.“
„Hvordan føles det at være berømt?“ driller Allie, da et par stykker til begynder at kigge og pege på Garrett.
„Det kan du vel fortælle mig,“ driller G igen.
„