Eksil

Kom nu, Samantha. Bare rør lidt ved den,“ siger Stefano. Vi ligger i mørket midt på boldbanen og kan kun lige ane lysene fra skolen.

at jeg banker mine sko ud, før jeg tager dem på, for at undgå kryb. Negeren i mig.

Ebenezer var soldat under Tanzanias invasion i Uganda i 1979.

ISM, hedder skolen – International School Moshi. Den dækker tolv klassetrin, og så er man klar til universitetet.

Shakila går to klasser over mig – hun var min vejleder da jeg blev sendt på kostskole i Arusha fra fjerde klasse.

Vi starter alle i ottende klasse i dag.

Jeg har kendt Panos i syv år, siden jeg startede på skolen i Arusha i 1976 – fjerde klasse, mens Alison gik i syvende.

„Ja. Afrika – det er ikke vores.“

Hele forholdet til tjenestefolk er som til hunde, for en hund er også afhængig af sin ejer, og det ved den – derfor er den sød ved familien, for så får den mad.

Disciplineret til hvad? At dræbe negre?“ siger jeg.
„Du mangler disciplin, så du kan få samling på dit liv. Selvdisciplin,“ siger far. „Du skal selv sørge for det, Samantha.“
„Hvad er det du snakker om?“ spørger jeg. Far kigger på mig, kigger væk, sukker.
„Det ved jeg ikke,“ siger han. „Jeg prøver at fortælle dig noget.“
„Hvad?“ spørger jeg.
„Det ved jeg ikke.“
„Hvem ved det så?“ spørger jeg. Han kigger på mig: