I sit eksil i Brasilien skrev Stefan Zweig i 1941 sine erindringer, Die Welt von gestern (på dansk i 1948 som Verden af i går), der regnes for hovedværket i hans produktion. Uden andet kildemateriale end sin hukommelse tegnede han et bevægende tidsbillede fra sin fødsel til død. I 1942 begik han selvmord sammen med sin kone i fortvivlelse over situationen i Europa.
Med Wien som udgangspunkt fortæller han i bogen om sine tre liv: livet i den sikre verden før 1. Verdenskrig, livet i den usikre og forandringsprægede mellemkrigstid og endelig livet som forfulgt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tredje Rige. Zweig følte sig som europæer og havde kontakt over landegrænserne til tidens fremtrædende kunstnere som James Joyce, Maxim Gorki og Jules Romains.
I bogen lovpriser han i sit udsøgte litterære sprog den europæiske kultur, som han var sikker på var tabt. Hans tanker om en europæisk identitet rækker op til vores EU-tid.
Pressen skriver:
»’Verden er i går’ er en stor forfatters hyldest til et Europa, der forsvandt. Og en påmindelse om
kulturens skrøbelighed, også i nutiden. «
****** — Søren Kassebeer, Berlingske Tidende
»Som menneskeligt dokument, som kunstnerisk formet historiefortælling, som sørgmodig forsvarstale for europæisk kultur har disse erindringer om verden af i går stadig levende interesse. Læsningen af den veltempererede oversættelse stimuleres af et grundigt og personligt engageret forord af Peter Tudvad.«
— Torben Brostrøm, Information
👍Worth reading💡Learnt A Lot
👍Worth reading💡Learnt A Lot🚀Unputdownable
Det sker sjældent, at en og samme generation forundes begge dele; tillader moralen menneskene at være fri, så udøver staten sin tvang, lader staten dem beholde deres frihed, så forsøger moralen at forme dem.
