„Kaz,“ sagde hun pludselig. „Hvorfor krager?“
„Kragen og bægeret? Sikkert fordi krager er klunsere. De tager levningerne.“
„Jeg taler ikke om Dregs-tatoveringen. Den er lige så gammel som banden. Men hvorfor tog du det til dig? Stokken. Crow Club. Du kunne have valgt et nyt symbol, du kunne have opbygget en ny myte.“
Kaz’ kaffebrune øjne kiggede stadig ud mod horisonten, og den opstigende sol malede ham gylden. „Krager husker ansigter. De kan huske de folk, der fodrer dem, der er gode mod dem. Og de folk, der gør dem ondt.“
„Kan de?“
Han nikkede langsomt. „De glemmer ikke. De fortæller hinanden, hvem man skal passe på, og hvem man skal holde øje med. Inej,“