Expect no mercy – en rockers erindringer

Onsdag d. 17. september 2003 klokken 09.10 blev en bombe bragt til sprængning i en sort Toyota Corolla, der netop var startet fra parkeringspladsen ved Københavns Amtssygehus i Glostrup. Bilen var nået ud på vejen, der førte væk fra parkeringspladsen, da den blev sprængt i luften.
Føreren af køretøjet, tidligere Bandidos-rocker, Mickey Larsen, 32 år, blev dræbt på stedet.
Eksplosionen var så voldsom, at dele af bilen blev slynget op i cirka 20 meters højde og blev sammen med ligdele fra den afdøde spredt ud over et meget stort område. Umiddelbart efter sprængningen brød bilen i brand og udbrændte totalt.
I området var der mange mennesker, idet der blandt andet var et møde i Amtssygehusets Auditorium med deltagere udefra, og den store parkeringsplads foran Amtssygehuset var fyldt op med parkerede biler.
Yderligere var der gang i flere ombygningsarbejder på hospitalet, hvorfor der også var mange håndværkere i området. Flere af bilerne på parkeringspladsen blev beskadiget ved eksplosionen, men på mirakuløs vis kom der ikke andre personer til skade. Vejret var varmt og tørt, og solen skinnede.
Dræbte Mickey Larsen blev på stedet identificeret af tililende læger og politi. Mickey Larsen gik til genoptræning på hospitalet efter en knæoperation i 2003. Han var alene kørt til stedet i sin sorte Toyota Corolla og var ankommet til hospitalet cirka klokken 08.10,

på Mors Dag. Det er sgu det mindste man kan gøre, når man aldrig er hjemme

I området var der mange mennesker, idet der blandt andet var et møde i Amtssygehusets Auditorium med deltagere udefra, og den store parkeringsplads foran Amtssygehuset var fyldt op med parkerede biler.

Morfar bag tremmer
„Så tvang Lennart dem ud på gangen, og så måtte de stå der og børste tænder, mens han så på, at de gjorde det ordentligt.“
Benny Pedersen, Bandidos-rocker og Lennarts ven
Man kan ikke ligefrem sige, der var en fed stemning i politibilen, da jeg blev kørt tilbage til Vridsløselille efter dommen. Den blev i hvert fald ikke federe af, at betjenten der kørte, åbenbart rigtig var i topform.
„Nå, Lennart, nu håber jeg sgu, at det er dig, der har gjort det,“ vendte han sig om og sagde, mens jeg sad og kastede et sidste blik på friheden, ud gennem sideruden.