At tænke – hurtigt og langsomt

Videnskabshistorikere har også bemærket, at forskere inden for et bestemt felt på ethvert givent tidspunkt er tilbøjelige til at have fælles grundantagelser om deres fag.

En nabo har beskrevet en person på følgende måde: »Steve er meget genert og indadvendt, altid hjælpsom, men uden den store interesse for andre mennesker eller for virkelighedens verden. Han er et sagtmodigt og ordentligt menneske, der har et behov for orden og struktur og en lidenskab for detaljen.« Er det mest sandsynligt, at Steve er bibliotekar eller landmand?
Ligheden mellem Steves personlighed og en stereotypisk bibliotekar slår umiddelbart de fleste, mens lige så relevante statistiske overvejelser næsten altid overses. Tænkte du for eksempel på, at der er mere end 20 mandlige landmænd for hver mandlig bibliotekar i USA? Fordi der er så mange flere landmænd, er det næsten sikkert, at der kan findes flere »sagtmodige og ordentlige« personer på traktorer end ved bibliotekernes informationsstande. Vi fandt imidlertid, at deltagerne i vores eksperimenter ignorerede de relevante statistiske kendsgerninger og udelukkende satte deres lid til ligheden. Vi fremsatte den teori, at de brugte lighed som en forenklende heuristik (en heuristik er groft sagt en tommelfingerregel) til at foretage en vanskelig vurdering. Afhængigheden af heuristikken bevirkede forudsigelige bias (systematiske fejl) i deres forudsigelser.

De fleste af os er eksperter i at spore vrede i de første ord af et telefonopkald, indse, idet vi træder ind i et lokale, at vi er genstand for samtalen, og hurtigt reagere på de små tegn på, at føreren af bilen i den modsatte vejbane kan skabe en farlig situation. Vores dagligdags intuitive evner er ikke mindre utrolige end en erfaren brandmands eller læges skarpe indsigt – blot mere udbredte.

Når System 2 er optaget af noget andet, er vi villige til at tro på næsten hvad som helst. System 1 er godtroende og naivt og snarere tilbøjeligt til at tro på noget end ikke at tro på det, mens System 2 har ansvar for at så tvivl og ikke at tro på hvad som helst, men System 2 er indimellem travlt optaget af noget andet og er desuden ofte dovent. Der er faktisk evidens for, at folk er mere tilbøjelige til at tro på tomme overbevisende budskaber – for eksempel reklamer – når de er trætte og udmattede.

Den ofte bru

overraskede, når et toårigt barn ser en hund og siger »vovhund«, fordi vi er vant til det mirakel, det egentlig er, at børn lærer at genkende og sætte

Hvorfor kalde dem System 1 og System 2 i stedet for det mere beskrivende ‘det automatiske system’ og ‘det bevidste system’?

Denne udfaldsbias (eng. outcome bias) gør det næsten umuligt at vurdere en beslutning korrekt – med udgangspunkt i de antagelser, der blev betragtet som rimelige og fornuftige, da beslutningen blev taget.

Når først du har tilpasset dig et nyt syn på verden (eller på et aspekt af verden), mister du med det samme meget af din evne til at huske, hvad du mente, før du ændrede mening.

Det paradoksale er, at det er lettere at konstruere en sammenhængende historie, når du ikke ved så meget, når der er færre brikker i puslespillet. Vores trøsterige overbevisning om, at verden giver mening, hviler på et sikkert grundlag: vores næsten ubegrænsede evne til at ignorere vores uvidenhed.