Frihed

basal form er en transkulturel

basal form er en transkulture

Artikel 1: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Den sande frihed er den enkeltes frihed til at gå sine egne veje mod sin egen lykke, så længe det ikke går ud over andre eller berøver dem den samme frihed”

Men ingen af naturens øvrige fænomener har som mennesket frihedsbevidsthed – bevidsthed om at være eller at kunne være fri

Luther slog fast med syvtommersøm, at troen var den kristnes frihed. Han tog afstand fra tanken om, at enhver uden egentlig at tro kunne købe sig aflad fra synden, og at man var frelst, hvis man blot slavisk fulgte De Ti Bud.

Som skabt i Guds billede har mennesket dog muligheden for frihed – men i betydningen frihed til selv at vælge mellem godt og ondt. Dyr har ikke frihed til at vælge mellem godt og ondt; de er ganske vist skabt, men ikke i Guds billede: De mangler både fornuft og sprog. Desuden findes der endnu en form for religiøs frihed i Bibelen, nemlig frigjorthed i kraft af nåden, altså den frisættelse fra synden, som Gud skænker gennem tilgivelsen.

Mill skrev i 1859, da han udgav det radikale filosofiske skrift Om Friheden: ”Den sande frihed er den enkeltes frihed til at gå sine egne veje mod sin egen lykke, så længe det ikke går ud over andre eller berøver dem den samme frihed”.

Denne skelnen mellem frihed til noget over for frihed fra noget er uhyre vigtig.

Det vigtige er her ideen om, at folket kan styre sig selv, at borgerne har frihed som en forudsætning for at kunne deltage i den demokratiske proces, og at love gælder lige for alle. Styreformen blev kaldt demokrati – flertalsstyre. Og læg mærke til: Uden politisk frihed kan der ikke være demokrati