Katamaranen

når I forsømmer børnene får I ikke ordentlige mennesker ud af dem

Man skal være god ved hinanden, men der er sgu aldrig nogen der er god ved mig og jeg har heller ikke lyst til at være god ved nogen.

midt i ræset forbløder ungerne fordi ingen har tid til at tage sig af dem.

Men sådan er du ikke mere. Du er kommet i betonen

— En bøsse for fanden, ved du ikke hvad det er?
— Joe, sagde Peter, — min onkel har en

Ændre samfundet så de voksne kan få tid til børnene, få tid til at være mennesker og ikke maskindele.

Manden var rasende på Thomas nu. Og nu ville de komme på politistationen … og måske ville de blive anbragt på en opdragelsesanstalt.

— Samfundet kvæles i fascisme, sagde Thomas.

— Nå, gør det det.

— Et samfund af forbrydere, nervevrag, narkomaner og voldsmænd … og så dem der lever højt på lortet.

Han kunne se de otte højhuse. De var ikke større end byggeklodser. De så ikke mere farlige ud. De lignede ingenting. Alligevel var de fyldt med mennesker. Og syv havde begået selvmord ved at springe ud.

Alt gjorde ondt på ham nu, og han mærkede tårerne presse på. Men han ville ikke græde, det gjorde alt for ondt at græde, og han var også opdraget til aldrig at græde, aldrig at vise sine følelser, uanset hvad der skete.