For hvis stigningen fortsætter tre på hinanden følgende gange, begynder lægerne for alvor at mistænke kræften for at have spredt sig til resten af kroppen.
Dertil nåede vi desværre, og det, jeg erindrer tydeligst, fra tiden efter at stigningen begyndte, til lægen besluttede, at kræften havde spredt sig, var en stadig stigende angst. Og nu var det ikke længere mit sexliv, jeg frygtede. Den del af livet var ligesom lagt hen, hvor den nu skulle være. Det var for selve mit liv.