«Erika sad i en af de lave stole, jeg sad i den grønne sofa, mens vi drak kaffe på denne kølige søndag sidst i september, hvor lyset glødede storslået og melankolsk i Erikas georginer. Hendes vågne ansigt havde stadig denne bagvedliggende bedrøvelse i sig, en haven sovet for lidt i længere tid, mens hun talte om bøger og andre ting, der skulle stilles op, og ledninger, der skulle forbindes, i denne sammenhæng nævnte hun for første gang, at hun var flyttet ind, fordi hun havde forladt sin kæreste gennem en del år — en anden kvinde med det i mine ører lidt skarpt klingende navn Herta.»
Da Karen for første gang inviterer sin nabo Erika ind i lejligheden, bliver det begyndelsen på et venskab, der kommer til at få stor betydning for dem begge. Karen har mistet sin mand, og Erika er gået fra sin kæreste, men de to kvinder viser sig at have langt dybere ting til fælles end savnet af kærligheden. Sammen løsner de barndomsminder og voksne oplevelser fra tidens bånd og forsøger sammen at tale sig fri.
Pernille Tønnesen (f 1956) er en dansk digter, forfatter og underviser. Hun debuterede som forfatter i 1970 med digtsamlingen “Snepolka”, og i 1974 udkom hendes første roman, «Vineta — byen fra havet”. Pernille Tønnesen er uddannet i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og har i en årrække undervist på Borup Højskole i litteratur— og skrivefag. Som digter har hun blandt andet arbejdet sammen med Kirsten Thorup, Marianne Larsen og Søren Ulrik Thomsen.
