Da Vestmars og Kolls sønner var unge og iltre af sind, udviklede deres selvtillid sig til overmod, og de hengav sig til utugt og usædelighed, hvorved de vandt et meget dårligt ry. De handlede så frækt og tøjlesløst, at de skændede andres hustruer og døtre og i det hele taget bar sig fuldstændig skamløst ad. De holdt sig hverken fra gifte eller ugifte kvinder, ingen kunne vide sin seng sikker for dem, og der var knap det sted i landet, hvor deres liderlighed ikke havde sat spor. Ægtemænd levede i stadig frygt for, at deres hustruer skulle blive voldtaget. Vold og uret herskede overalt, ærbødighed for ægteskabet forsvandt, og voldtægt blev almindelig. Løsagtighed blev øvet i flæng uden hensyn til ægteskab, og mændene søgte kun den kortvarige kødelige vellyst. Årsagen hertil var lediggang, som er roden til alt ondt. Mændene havde nemlig ikke andet at bruge deres legemer til i denne fredens tid. Omsider slog den ældste af de tre brødre Grep tilsyneladende ind på et sædeligt levned, da han dristede sig til at søge et enkelt mål for sin stærke sanselighed ved at forelske sig i kongens søster. Heller ikke dette kunne dog betragtes som passende, for han burde fra begyndelsen have avet sin lyst til samleje med snart den ene, snart den anden, og det var i betragtning af hans lave stand anmassende af ham at begære en kongedatter. Gunvor blev da også så forskrækket over hans øjensynlige liderlighed, at hun for at sikre sig mod overlast lukkede sig inde i et jomfrubur med en vold omkring og fik tildelt en livvagt på tredive mand, der skulle vogte hende døgnet rundt.