Poul Martin Møller beskriver ud fra et filosofisk og geografisk synspunkt en gård i sit nærområde og ikke mindst dens beboere. Han fortæller om beboernes forhold til videnskab og kultur – eller mangel på samme – for, at fremtidige generationer kan få et indblik i danskernes sind i starten af 1800-tallet.
Poul Martin Møller (1794–1838) var en dansk forfatter og filosof. Fra 1816–1819 bestod hans foretrukne skriftlige arbejde i pastiche, satire og parodi. I forbindelse med en længere rejse i Østen (1819–1821) begyndte Møller at skrive digte, og her lagde han fundamentet for nogle større digteriske såvel som filosofiske værker, samt en rejsebeskrivelse. I 1826 blev han lektor ved filosofi ved universitetet i Kristania og i 1831 blev han professor i København.
