Den løftede sit hvide hoved og svajede, og langsomt, som maling der opløser sig i vand, blev dens skæl sorte, række efter række, indtil den havde samme farve som rummet mellem stjernerne. Små fingre sprang frem fra dens sider og blev til vinger, to fuldendte sorte skællede vinger. To klobesatte fødder gennemtrængte dens underside og gravede sig ned i jorden, og dens hale skrumpede ind og foldede sig ud som en vifte. Det var en fugl, men ikke en fugl. Ingen fjer. Kun sorte skæl. En skællet fugl. En hornet grib.