Ludvig Holbergs “Epistler” har haft mange tilhængere, siden de udkom i årene 1748–54. Det er i disse essays, læserne har søgt Holbergs sunde, men ikke ubekymrede fornuft om alskens emner, selv om Holberg i disse skrifter har en tendens til intellektuel resignation og i stedet lader det være op til læseren at dømme over de emner, han tager op.
«Der sad han i sin stue i Fiolstræde og skrev 539 epistler, som ikke er breve til nogen bestemt, men henvendelser til menneskeheden. Alting interesserede ham. Han skrev om Gud og materien, og han skrev om Tjære-Vands Cuur. Han skrev om kys og kinesiske skuespil. Han skrev om kvægsyge og den tyrkiske sultan… Han beskæftigede sig med de små ting og de store problemer, med det dagligdags og det ophøjede, liv og død og hunde og katte.. Der er stadig megen aktualitet i disse meddelelser fra Holberg. De narre, han afslørede, lever endnu iblandt os.”
Hans Scherfig: “Om Holbergs epistler”
Ludvig Holberg (1684–1754) var norsk-dansk professor i metafysik, retorik og historie. Han grundlægger moderne dansk-norsk litteratursprog og med 25 komedier til det første danske teater og en anerkendt videreproduktion udgør hans komedier grundstenene til den nordiske og tyske teaterscene. En anden genre, Holberg har haft stor indflydelse på, er essay-genren. Disse korte, reflekterende og ræsonnerende prosastykker skriver han i sin alderdoms ”filosofiske raptus”, der afløser dels en poetisk og en historisk. Holberg er en udpræget fortaler for 1700-tallets tro på fornuft, individualisme og naturret, og han ønsker ikke blot at underholde, men i den grad også at belære.
