Carol Stief er rejst tilbage til den spanske ø Formentera, hvor hun for 50 år siden mødte sit livs kærlighed, en ung englænder ved navn Andrew. De mistede forbindelsen midt i 1960'erne, dengang i hippietiden, hvor man ikke tog adskillelse og savn alt for højtideligt. At flakke omkring var det eneste rigtige. Men Carol fortrød — og trods sit årelange forsøg på at opspore Andrew fandt hun ham aldrig. I portrætbogen 'Carol og kærligheden' gør hun et sidste forsøg for her et halvt århundrede efter at se, om kærligheden har kunnet holde. Parallelt med historien om eftersøgningen af Andrew beskriver hun sit eventyrlige liv, der begyndte i fuldstændig fattigdom i en baggård i Harlem, New York. Hun fortsatte til Los Angeles og Hollywood, hvor hun kom i kontakt med det rebelske jødiske undergrundsmiljø, midt i McCarthy-tiden og protesterne mod Vietnam-krigen. Her mødte hun blandt andet berømtheder som Lenny Bruce, Bo Diddley, Joan Baez og Bob Dylan. Carol ankom til Danmark i 1965, alene og højgravid, og blev en del af det nye, unge musikmiljø omkring Jazzhus Montmartre.
Hun har boet i Danmark siden. Undervejs i sin fortælling møder Carol kærligheden i mange former. 'Carol og kærligheden' er en generationshistorie om seksuel frigørelse, men også om svigt, jalousi og savn, og alt hvad det fører med sig. I sit tilbageblik fortæller hun om det at være sort i en hvid verden, om at klare sig igennem og overleve enhver fordom, også i dagens Danmark.
Men dengang boede der mange mexicanere og fattige hvide, og det var alt sammen udlejningshuse.
