Sara Ejersbo

Åbent hav.“ Emma ser spørgende på de andre. Vinden fanger

det sitrede i næsen.

Herinde i parken lagde jeg mærke til, at det var stjerneklart, fordi byens lys ikke var så overvældende. Stadig en bleg version i forhold til, hvor mange stjerner man kunne se ude på landet. Flot var det, men jeg havde aldrig helt fattet, hvordan nogle mennesker kunne gå så meget op i den slags. De hang bare deroppe og var pæne, men helt uden for rækkevidde.

På

Her fandt jeg en gratis guidet gåtur, som jeg kunne sætte i ørerne og høre om de ting, jeg gik forbi. Der var flere at vælge imellem, men jeg snuppede en, der handlede om alle de skjulte dyr i byen.

Gåturen var spændende og overraskende. Jeg blev ledt ned ad gågaden, som jeg havde set utallige gange, og fik udpeget mærkelige granitdyr med hver sin fascinerende historie, gemt oppe på gesimser og udhæng, som jeg aldrig havde lagt mærke til.

I mit hoved hvirvlede heste, halmballer og regnskaber rundt. Og Mathias.