Aravis begyndte straks. Hun brugte et noget andet tonefald og en noget anden stil end sin sædvanlige. For i Calormen er det at fortælle historier (hvad enten de er sande eller opdigtede) noget, man lærer, nøjagtig som danske børn lærer at skrive fristil. Forskellen er, at folk har lyst til at høre historierne, hvorimod jeg aldrig har hørt om nogen, der har lyst til at læse stilene.