Alt kan gå så hurtigt. Den ene dag vågner du ved lyden af vækkeuret, spiser morgenmad, går på arbejde, skændes, ler, elsker, vasker op, bekymrer dig om, hvorvidt kontoen løber tør, inden måneden er omme ... du tænker ikke på, at alt det, du har omkring dig, kan forsvinde. Selv om du hører, at verden er ved at forandre sig. Selv om du kan se det på termometret. Du tænker ikke på det før den dag, hvor det ikke længere er noget vækkeur, som får dig op om morgenen, men lyden af skrig. Flammerne er nået frem til din by, til dit hus, til din seng, til dem, du elsker. Det brænder hos dig, dit sengetøj bryder i brand, din pude begynder at ryge, og du kan ikke andet end at løbe.