Karsten Nielsen

Men Ba Miloud var en skikkelig mand, der så lyst på livet og følte sig omgivet af stråleglans, han var ganske enkelt lykkelig i sit hus, der struttede af kvindelighed, og børnenes stemmer lød i hans ører som fuglekvidder, der varsler forårets komme.

Vi sad som forheksede

En aften fandt hun sine

Carl Jörgensson, søn

havde begået en fejl. At de ikke havde udsat Alice for fare