Jytte Vikkelsøe

Den lave drøm aktiverer hjernens ubehagscenter og udløser noradrenalin, som aktiverer skamresponsen.

Livet på smalbånd har en indbygget og altid parat aktiveringsmekanisme: Hver gang såret aktiveres, udløses behovet for en humørændrende substans, der kan dulme længslen efter det sandere udtryk og neutralisere smerten

Man må yde en indsats, før man får belønningen. Det er et af temaerne i den selvbiografiske roman The Way of All Flesh (da. Al kødets gang)

Medmindre vi vover at konfrontere vores indre krænker, vil vi forblive gidsler mellem vores frygt og vores længsel.

Og hvordan finder vi styrken til at modstå fristelsen til at springe over, hvor gærdet er lavest, og give los for de stemningsændrende, men afhængighedsskabende substanser, der lokker med løftet om at drukne skuffelsen og smerten.

Denne metode giver ikke alene misbrugeren indsigt i de dybere, uerkendte længsler, der driver afhængigheden, men viser også, at den opløftede tilstand er en iboende tilstand, vi kan få adgang til uden brug af stoffer – selv om det umiddel

fordi romantisk kærlighed aktiverer de områder i hjernen, der er knyttet til belønningsvurdering, belønningsforventning og evaluering af muligheden for straf – de selv samme områder, der er ansvarlige for trang og afhængighed. Så på

afskærer os fra en del af vores sande væsen for at sikre os kærlighed og prøver så at reparere tabet af en dyrebar del af os selv med stemningsændrende stoffer.