Verdenskomiteen tog sig ikke af det. Den havde andet at bekymre sig om end de uansvarlige og misfornøjede. Og der er masser af dem. Bønderne, for eksempel, hvis livsform gik tabt da hydroponikken kom. Mange af dem fandt det svært at tilpasse sig industrilivet. Og hvad så? Så stak de af. De vendte tilbage til det primitive liv. De dyrkede lidt afgrøde, de jagede lidt, de satte fælder op, de huggede brænde, stjal en smule nu og da. Berøvet deres levevej vendte de tilbage til jorden, helt tilbage, og jorden sørgede for dem.«