J.R.R.Tolkien

omkreds kaldte den – og mange små, runde døre førte ud af den, skiftevis til den ene og til den anden side.

Det havde en cirkelrund dør ligesom et koøje, der var malet grøn og havde et glitrende, gult messinggreb siddende nøjagtig midtpå.

udstyret med polerede stole og masser af knager til huer og

Denne hobbit var en meget velhavende hobbit, og hans navn var Sækker.

knager til huer og frakker

Tunnellen fortsatte og fortsatte og førte et godt stykke, men ikke fuldstændig lige ind i siden af højen – Højen, som folk i mange miles omkreds kaldte den – og mange små, runde døre førte ud af den, skiftevis til den ene og til den anden side. Der var ikke noget med, at hobbitten skulle ovenpå; soveværelser, badeværelser, kældre, fadebure (som der var mange af), garderober (han havde hele værelser, som var fyldt med tøj), køkkener og spisestuer lå alle på samme niveau og faktisk ud til den samme gang. De bedste værelser lå alle på venstre hånd (når man kom ind), for det var de eneste, som havde vinduer; dybtliggende, runde vinduer med udsigt over hans have og længere væk engene, som skrånede ned mod floden.

I hjertet på selv den fedeste og fejeste hobbit er der begravet et spirende mod (ganske vist ofte dybt nede) – et mod, der kun venter på en virkelig alvorlig og desperat fare for at vokse frem.