Morten Albæk

Arbejdet skal give os oplevelser, relationer og en følelse af at høre til. Arbejdet skal ikke bare lede os til udvikling og stimulans på et fagligt og professionelt niveau, men også lede os på klaviaturets emotionelle og personlige tangenter.

Einstein eksempelvis virkelig mere intelligent end Michael Laudrup? I akademisk forstand, ja. Men i sportens koordinatsystem ville han nok hurtigt falde til bunds, hvis han blev bedt om uden at kigge at lobbe en fodbold over en håndfuld forsvarsspillere med ydersiden. Intelligens må derfor komme i forskellige former og farver. Otte, helt præcis. Ud over den logisk-matematiske intelligens findes der ifølge Gardner nemlig også en sproglig intelligens, en musikalsk intelligens, en kropslig intelligens, en visuel intelligens, en interpersonel intelligens, en intrapersonel intelligens og en naturalistisk intelligens.

MQ: evnen til at lede andre til at føle en mening i livet med det arbejde, de udfører.

Hvad kroppen angår, så udskiftes dens celler løbende, og i løbet af syv år er selv de celler med længst levetid – dem i vores hjerner – skiftet ud. Det vil altså sige, at ingen af de celler, der udgør ens krop, når man udånder for sidste gang, er de samme, som når man tager første åndedræt, efter at navlestrengen er blevet klippet. Ja, faktisk bliver samtlige celler i kroppen udskiftet 11-12 gange i løbet af en gennemsnitlig danskers liv. Men er vi så nogensinde helt den samme i dag, som vi var i går?

Agape er en ikke-erotisk kærlighed til medmennesket, altså en slags universel næstekærlighed og selvopofrende kærlighed. Et eksempel på agape er den kristne Guds frelsende kærlighed til menneskene, som returnerer denne med selvsamme agape – en selvhengivende kærlighed

Storge betegner den naturlige eller instinktive kærlighed. Den kærlighed, der med brusende styrke fylder hver en krops- og hjernefiber, når vi tager imod vores børn ved livets begyndelse

Filía beskriver en dyb respekt og inderlig relation til en nær ven, en sjæleven og åndsfælle.

vi kan falde for mange forskellige, hvis omstændighederne og tilfældighederne tillader det. Det er med andre ord muligt at finde noget elskeligt og attraktivt i andre, hvis blot vi leder længe nok og stiller os selv og hinanden de rette spørgsmål.

Godt halvandet årti senere forsøgte forskere fra Hamilton College i New York at teste netop, hvor mange blik en forelskelse kræver. 22 singler fik vist billeder af 112 ansigter, som de skulle tage stilling til hvor attraktive de fandt, på en skala, hvor 9 var højest. I takt med at hvert billede blev vist for anden og tredje gang, kunne forskerne se, at antallet af 9-taller steg betragteligt. En såkaldt ’gentagelseseffekt’. Jo flere gange det samme ansigt blev vist, desto mere attraktivt fandt deltagerne det, de så. Effekten var størst fjerde gang. Det var med andre ord ikke ’kærlighed’ ved første blik, men ved fjerde.

psykologien og sociologien kaldes det for eksponeringseffekten eller familiaritetseffekten. Altså at jo mere vi er omgivet af noget, jo mere attraktivt finder vi det. Det kan blandt andet forklare, hvorfor de fleste affærer eller kærlighedsmæssige sidespring foregår på arbejdspladsen.