da

Søren Kierkegaard

Søren Aabye Kierkegaard (1813–1855) var en dansk teolog og filosof, der regnes som eksistentialismens grundlægger og den største danske filosof nogensinde. Han har med værker som Enten-eller, Begrebet angst og Frygt og bæven markeret sig betydeligt i den internationale filosofihistorie.

Søren Kierkegaard voksede op i en rig familie i København og var derfor økonomisk fri til både at studere teologi og filosofi. Han overvejede at blive præst, men valgte i stedet at dedikere sit liv til tænkningen og sin skribentvirksomhed.

Kierkegaards filosofiske bidrag er ikke til at tage fejl af. Han har med sine værker og tænkning ageret central inspirationskilde for den eksistenstænkning, som blandt andet blev taget op af tyske og franske tænkere op gennem 1920’erne — vi kender den bedst under navnet eksistentialisme.

Et af hans mest markante værker er Enten-eller fra 1843. I dette værk udforsker han to af typerne fra eksistensens stadier. Med de såkaldte stadier udlægger han fire typer af mennesker, som repræsenterer fire forskellige måder at anse livet på — dermed også forskellige måder at eksistere på. De fire typer er “Spidsborgeren”, “Den religiøse”, “Æstetikeren” og “Etikeren”, og det er primært det æstetiske og etiske, han udfolder i Enten-eller. Disse stadier bliver udfoldet yderligere i Stadier paa Livets Vei fra 1845.

Kierkegaards betydning for både teologi, filosofi, litteratur og psykologi er ikke til at underkende, og derfor har han tydeligt markeret sig som en af de mest indflydelsesrige danske tænkere.

Цитаты

holmgaardpostцитируетв прошлом году
Naar det etiske ses rigtigt, gør det Individet uendelig sikkert i sig selv, naar det ikke ses rigtigt, gør det Individet aldeles usikkert, og jeg kan ikke tænke mig en ulykkeligere eller kvalfuldere Eksistens, end naar et Menneske har faaet Pligten udenfor sig, og dog bestandig vil realisere den.
holmgaardpostцитируетв прошлом году
Naar det etiske ses rigtigt, gør det Individet uendelig sikkert i sig selv, naar det ikke ses rigtigt, gør det Individet aldeles usikkert, og jeg kan ikke tænke mig en ulykkeligere eller kvalfuldere Eksistens, end naar et Menneske har faaet Pligten udenfor sig, og dog bestandig vil realisere den.

Ser man det etiske udenfor Personligheden og i et udvortes Forhold til denne, saa har man opgivet alt, saa har man fortvivlet. Det etiske som saadant er Fortvivlelse, det etiske er det abstrakte og som saadant uformuende til at frembringe det mindste. Naar man derfor stundom ser Mennesker med en vis redelig Iver slide og slæbe for at realisere det etiske, der som en Skygge bestandigt flygter, saa snart de gribe efter den, saa er det baade komisk og tragisk.

Det etiske er det almene og saaledes det abstrakte. I sin fuldkomne Abstraktion er derfor det etiske altid forbydende. Saaledes viser det etiske sig som Lov. Saa snart det etiske er befalende, saa har det allerede noget af det æstetiske i sig. Jøderne vare Lovens Folk. De forstode derfor ypperlig de fleste Bud i Moseloven; men det Bud, de ikke synes at have forstaaet, var det Bud, som Kristendommen nærmest knyttede sig til: Du skal elske Gud af dit ganske Hjerte. Dette Bud er heller ikke negativt, er heller ikke abstrakt, det er i højeste Grad positivt og i højeste Grad konkret.
holmgaardpostцитируетв прошлом году
Naar det etiske bliver konkretere, da gaar det over i Bestemmelsen af Sæder. Men Realiteten af det i denne Henseende etiske ligger i Realiteten af en folkelig Individualitet, og her har da allerede det etiske optaget et æstetisk Moment i sig. Dog er det etiske endnu abstrakt og lader sig ikke realisere tilfulde, fordi det ligger udenfor Individet. Først naar Individet selv er det almene, først da lader det etiske sig realisere. Det er denne Hemmelighed, der ligger i Samvittigheden, det er denne Hemmelighed, det individuelle Liv har med sig selv, at det paa een Gang er et individuelt Liv og tillige det almene, om ikke umiddelbart som saadant, saa dog efter sin Mulighed. Den, der betragter Livet etisk, han ser det almene, og den, der lever etisk, han udtrykker i sit Liv det almene, han gør sig til det almene Menneske, ikke derved, at han affører sig sin Konkretion, thi saa bliver han til slet intet, men derved, at han ifører sig den og gennemtrænger den med det almene. Det almene Menneske er nemlig ikke et Fantom, men ethvert Menneske er det almene Menneske, det vil sige, ethvert Menneske er anvist den Vej, ad hvilken han bliver det almene Menneske.
fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз