At bo i troperne er konstant at blive mindet om (jeg finder en hveps i mine ris, en eltrise i mit barbervand), at det er umuligt at eje noget. Vejen, der løber forbi mit hus, tilhører i højere grad, hvad det end er, der laver de hundredvis af små bunker rødt støv, end nogen af os andre. Solstrålerne i denne lejlighed tilhører fluerne; vindueshjørnerne tilhører edderkopperne; loftet tilhører gekkoerne og kakerlakkerne. Vi er kun lejere her. Selv den ene ting, vi tror, er vores – den tid, der bliver tildelt os her på jorden – tilhører den virkelig os?