Kirsten Thorup

elsker ham indtil vanvid, indtil døden.

Gudrun forelægger gæstelisten for mig. Frau Schultze og hendes mand som nævnt Reichsgesundheitsführer. Deraf hendes betroede Führerinposition i Frauenschaft med kontakten til sygeplejersker og læger, uddyber Gudrun. Otto er oberstløjtnant og som Klaus stationeret på basen i Krakow. Hans kone, Beate er aldeles bedårende. Let på tråden, siges der. Men man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Gudrun slår sig på munden og ser mig ind i øjnene. Ikke mine ord igen. Vi kvinder må gå stille med dørene. Jeg løber ikke med sladder, siger jeg, da slet ikke i et pænt selskab. Nok mindre pænt, når der kommer noget inden for vesten. Gudrun blinker til mig. Hun der er så tilknappet og snerpet, bliver med ét vulgær. Jeg føler mig pludselig alene i en brutal verden. Op med hovedet, du gamle. Ret ryggen, formaner jeg mig selv. Ikke vise svaghed. Gudrun går videre med gæstelisten. Gustav, doktor i økonomi, sidder i Reichsbanks øverste styrelse der sorterer direkte under Reichskanzleren, siger hun stolt. Omgangskredsens høje positioner kaster øjensynligt glans over hende og Klaus. Gustavs kone, Vera har sine egne meninger der kan virke pinlige indimellem, fortsætter hun, men hendes faux pas skal man bare ignorere. Det lyder da interessant, siger jeg oplivet. Gudrun smiler overbærende. Og endelig Schalkes, et godt par. Dem vil du kunne lide. Han er arkitekt med store visioner for fremtidens byg

byggestil. Hun er skribent på Frauen Warte med speciale i småbørnsopdragelse. Hende har jeg stor glæde af når Thor ikke arter sig. Det er hvad vi byder dig på. Så er du advaret, siger hun slagfærdigt.

g vender mig og begynder at ryste af skræk. Igen ser jeg spøgelser. Spøgelser overalt. De døde er stået op af gravene. Ludmilla og Ingrid viser sig for mig ligesom i fordobling. De smiler et strålende dobbeltsmil til mig. Er det virkelig jer, hvor er I smukke, siger jeg højt. Forbipasserende kirkegårdsbesøgende går i en lang bue uden om mig. Jeg befinder mig i en anden verden hvor de døde ikke er døde. Jeg kan ikke finde Gerhard i flokken. Han er ingen steder. Gerhard, råber jeg og bliver ved at råbe hans navn. Indtil mit råb bliver til en hvisken.

Du er på begge sider, det vil sige på ingens side. Du har meldt dig ud af de politiske slagsmål. Du holder lav profil. Du hader politik. Hader de hykleriske og løgnagtige politikere. Det politiske dobbeltspil. Du har været i syrebad og er blevet afpolitiseret. Kun kærligheden består. Kærligheden til den eneste ene. Skønt du ikke tror på den eneste ene, er du havnet deroppe i skyerne hos Gerhard, den luftbårne

Du fastholder at det har du fortalt i brevene dernedefra. Sandheden er at du skammer dig over, hvad du har oplevet på nært hold. Skammer dig over at du ikke havde andet end en smule venlighed at gøre godt med. Din galoperende skyldfølelse indgiver dig vrangforestillinger om at du kunne redde hele verden, hvis bare du tog dig sammen, hvis du bare kunne mande dig op og komme ud af starthullerne. Maggie er utilfreds med din stædige tavshed. I har

Du ved godt, hvem der har hjemsøgt dig. Du er medskyldig. Du var der. Lod det ske for øjnene af dig. Hun er kommet til dig i skikkelse af sin efterfølger i den lange række af slavearbejdere. Den lille kriger fra Lviv

Hånd i hånd med sabotagen er civil modstand den vej vi skal, hvis vi skal redde landets ære, siger Maggie bestemt. Det er en dyrekøbt ære, indvender du. Men prisen værd. Maggie har sine faste meninger, som der ikke kan rokkes ved. Du holder så meget af hende som hun er. Og måske har hun ret

Rejsen ind i mørket har givet dig afgørende indsigt, hvor du før var slået omkuld af et indre kaos. Dine oplevelser dernede har vaccineret dig godt og grundigt mod nazismen og alt dens væsen, siger du til din egen

lægger forsidespalter til den slags propagandahetz som kæder jødedeportationerne positivt sammen med løsladelse af de gidseltagne danske soldater, er hinsides din fatteevne. Du får trykken for brystet og snapper efter vejret. Så holdt Astas formodninger om en forestående jagt på de danske jøder altså stik. Du vil løbe op og ringe på hos hende, men kommer i tanke om at hun er i Jylland på familiebesøg