Betty Frank Simonsen

Jeg tager en skål hundemad og baconrester med ud til vores pitbull, Brickz.

Hun er nysgerrig og ser på omgivelserne.

genindsættelsen af monarkiet, blev jorden og titlen som

Ved slutningen af vores første roadtrip på vej hjem, vidste jeg nok om ham til at vide, at det at træde ind i vores lillebitte hus fuld af nips og støvede billeder og hundehår var som at give en vegetar en guidet tur på slagteriet.

Det er altid svært at forbinde den anspændte, sammenbidte Ethan, jeg møder, med den charmerende Ethan, der bevæger sig rundt i et lokale, og endnu mere med den vilde Ethan, jeg har hørt Ami beklage sig over i flere år. Han virker fast besluttet på ikke at huske en eneste ting, jeg fortæller ham – som for eksempel mit arbejde eller mit navn – men det er ikke den eneste grund til, at jeg hader, at Ethan har så stor indvirkning på Dane og hiver ham med til alt fra vilde weekender i Californien til adrenalinpumpende eventyr på den anden side af jordkloden. Turene falder altid sammen med højtelskede mærkedage for en konkurrencejæger som min søster, ha

Jeg ser op på ham og hader de små sommerfuglebask i min mave, fordi han kender Harry Potter-referencen.

Små udbrud af overraskelse og intens sult, der kommer fra os begge. Han smager af billig alkohol og paradokser, men det er alligevel det bedste kys, jeg nogensinde har fået.

Han trækker sig lidt væk og ser med missende øjne på mig. „Det der.“

I morgen er jeg nødt til at undersøge, om der er en læge på hotellet. Der er noget helt galt med mit hjerte: Det hamrer for hårdt, for tungt.

Nu virker den mere som den der lidt for korte, lidt for stramme, lidt for røde kjole, man har på til bryllup hos den mand, der gik fra en, når man har planer om at vælte hans bryllupskage og sætte ild til hans slips.

“Er det her virkeligt?” siger jeg.

Han rækker ud efter mine hofter. “Hvad skulle det ellers være?”

“En drøm,” siger jeg.

Han trækker mig ind til sig, og hans varme, fugtige mave møder min. “Det kan det ikke være,” siger han. “I mine drømme er du altid øverst.”

“Et job? Hvilket job?” spørger min mor.

“I et keramikværksted,” siger jeg.

“Keramik?” Min far lyder, som om jeg lige har foreslået ham en stor marketingkampagne for amfetamin til hunde.